Blog
Jeg deler indsigter i et personligt arbejde, som handler om at give en stor fed fuckfinger til den perfektionisme, der har defineret mit liv.
Jeg dyrker fejlmodighed, øver mig i at slippe kontrollen og overgive mig til nuet. Jeg har fået øje på min indre kritiker og prøver som bare fanden at overbevise mig selv om, at den ikke taler sandt. Og nå ja, så har jeg slået op med Burde.
Jeg skriver, når tid og lyst går op i en højere enhed.
Man kan jo ikke selv bestemme, hvad man føler…
Når jeg mærkede det, som jeg siden har lært var frygt og usikkerhed, tolkede jeg det som svaghed, skammede mig og dulmede den ubehagelige fornemmelse med hårdt arbejde og mere forberedelse. Eller med ligegyldige overspringshandlinger på sociale medier. Eller med vin…
Når længslen får retning - og jeg skal finde mod til at følge den
Jeg vil ud over rampen. Holde foredrag. Facilitere udvikling for andre, der også har mistet sig selv i jagten på ydre mål. Men jeg tøver. For så længe jeg lader som om, jeg stadig er retningsløs, behøver jeg ikke forholde mig til, hvad det betyder, hvis jeg fejler på den vej, jeg faktisk har lyst til at gå…
...
Velkommen frygt
Jeg ville ønske, jeg kunne fikse det for min søn, men jeg ved selvfølgelig godt, at han skal gøre sine egne erfaringer. Og hvis jeg skal støtte ham i det, må jeg starte med at være den voksne, der tager sig kærligt af den del af mig, der er bange…
Kampen for stilhed
Jeg har opdaget, hvad ægte stilhed kan, og det er jeg ret meget oppe at køre over. På en stille og rolig måde altså. I stilheden finder jeg indsigt og visdom, men stilhed er en luksus. Så hvordan giver jeg den en baglomme i køen, så den kommer foran de insisterende beskeder fra Min Indre Kritiker om, hvad jeg burde foretage mig?...
Kærlighed er ikke en følelse
Jeg har været kæreste med min mand i 27 år. I perioder er vi som billardballer, der hele tiden støder sammen og med voldsomhed ruller tilbage i hvert sit hul. Men med årene er vi blevet hurtigere til at kravle op igen og finde sammen midt på bordet...
Ferie uden excelark. Næsten.
Jeg har besluttet, at der skal være mere frihed, nærvær og nydelse i mit liv, og det betyder blandt andet et opgør med overdreven planlægning og excel-tyranni, når vi holder ferie. Det er gået over al forventning denne sommer. Sådan da….
Hvad tænker folk om mig, når jeg gør, hvad jeg har lyst til?
Det spørgsmål, og adskillige varianter af det, har haft rætti meget at sige i mine valg og prioriteringer livet igennem. Engang troede jeg, at jeg havde det bedst, når alle kunne li’ mig. Men jeg har indset, at hvis dét er mit fokus, så forsømmer jeg at fokusere på, hvordan jeg bedst kan li’ mig selv. …
Når værdikompasset trænger til kalibrering
På den modne side af 40, begyndte en mellemtilfredshed at snige sig ind i mit system som julestemning i oktober, og efter et par år boblede utilfredsheden lige så overbevisende, som den champagne, vi drikker nytårsaften. Det var værdikompasset, den var gal med, så nu har jeg blandet kortene og fået et nyt sæt værdier…
Triggere og tiltrækning
Elisabeth Friis fra Matador irriterer mig, imens Gitte Graa fascinerer mig. Jeg er gift med Gitte Graa - eller med et menneske, der rummer mange af de samme kvaliteter. Paradoksalt nok har jeg alligevel brugt en pænt stor del af de mange år, vi har været sammen, på at forsøge at få ham til at ligne Elisabeth Friis…
Opgøret med Min Indre Kritiker
Jeg kan takke Min Indre Kritiker for tusindvis af flueben på en kilometerlang liste af ting, jeg skulle nå og opnå. Men den forhindrer mig i at leve det liv, jeg gerne vil. Faktisk spænder Min Indre Kritiker ben for, at jeg overhovedet kan blive bevidst om, hvilket liv, jeg gerne vil leve, for den er hyperfokuseret på at fortælle mig, hvad jeg burde gøre…
Lagkage for sjælen
2 gange om ugen går jeg i træningscenter med Søster Lagkage. Det er pauserne jeg kommer for, de fungerer nemlig som en ventil for alt det, der har hobet sig op i mit inderste. Det finder helt naturligt ud i virkeligheden lige der mellem mave-maskiner og arm-aggregater og bliver iltet og bearbejdet i dialog med lagkagen…
Giv slip og accepter
Mine børn har fået diagnosen ADHD som hhv. 15- og 16-årig. Jeg har som 45-årig indset, at jeg godt kunne bruge en diagnose ved navn Giv Slip Og Accepter. Familien tæller også Bjarne, en engelsk bulldog, som jeg kan lære noget meget vigtigt af: Han accepterer de omstændigheder, livet byder ham med en imponerende ro. Jeg tror ikke, han har brugt et minut af sit liv på at skamme sig, og så har han et udpræget afslappet forhold til ansvarlighed…
Maskefald - om at blive et helt menneske
Jeg har levet med en stærkt begrænset historie om, hvem jeg er: Ansvarsbevidst, målrettet og kontrolleret. Men det er sgudda en lillebitte beskrivelse af et helt menneske, og jeg har snydt mig selv for meget ved at identificere mig med den…
At være den man er, eller det man gør
Nævn en kur, og jeg har været på den. Nupo, 5:2 og Vægtvogterne er navne på våben, jeg har brugt i jagten på at blive god nok. Nu øver jeg mig på at have et balanceret forhold til mad og vægt og på at stole på, at jeg er god nok, som jeg er…
Begejstringens kunst
Jeg er svær at begejstre. Da vi var unge, havde min mand og jeg en aftale om, at jeg, som en service til ham, satte pegefingeren på næsen, når jeg blev begejstret. Nu har han efterhånden lært at spotte de bittesmå signaler, der afslører min henrykkelse. Når den ene side af mundvigen løfter sig en anelse højere end den anden, er jeg over the moon…
En planlæggers bekendelser
Jeg var altid i gang med at planlægge det næste mål. “Når vi får renoveret terrassen, bliver det fantastisk at sidde derude, og så skal vi bare nyde det.” Men når jeg så sad der på min top notch komposit-terrasse i nye havemøbler fra Ilva, var jeg ikke nærværende. I mit hoved var jeg videre til det næste projekt, der skulle gøre livet, lykken og glæden fuldkommen…