Når værdikompasset trænger til kalibrering
“Alle disse dage der kom og gik - ej vidste jeg, at det var livet”
Livet sker lige nu. I dag - og i morgen hvis jeg er heldig. Det er mit valg, om mine dage skal småsimre i glæde og nærvær, eller om jeg lader dem komme og gå imens jeg overkommer livet. I mange år gjorde jeg det sidste og opdagede langsomt, at min livsglæde var flygtig.
Glæde og tilfredshed med livet kræver, at jeg lever i overensstemmelse med mine værdier [de indre tilstande, jeg dybest set ønsker]. De primære værdier i mit liv har været:
Ansvarlighed
Præstation
Perfektionisme
At leve op til forventninger
De har fungeret fint i mange år og resulteret i al den anerkendelse, min motor har haft brug for til at drive mig fremad. Men på den modne side af 40, begyndte en mellemtilfredshed at snige sig ind i mit system som julestemning i oktober, og efter et par år boblede utilfredsheden lige så overbevisende, som den champagne, vi drikker nytårsaften.
Det var værdikompasset, den var gal med. Ansvarlighed, præstation, perfektionisme og forventninger er værdier, der støttede mig engang, men som ikke længere spytter i kassen med grundlæggende livstilfredshed. Nu hører de til i bunken af gamle værdier, for jeg har blandet kortene og fået et nyt sæt.
Ud af hovedet, ned i kroppen
Mine gamle værdier er hoved-værdier, som udspringer fra et rationelt sted. Indtil for få år siden kunne jeg stort set ikke mærke noget fra halsen og ned. Jeg håndterede alt med tanker, logik og intellekt.
Følelser - det at mærke efter i maven for eksempel - var en ukurant styremekanisme i min optik. Jeg har lagt mange ubevidste kræfter i at kontrollere mine følelser, så de ikke kom til udtryk, for det var et tegn på sårbarhed, som var et tegn på svaghed.
Men det kan ikke lade sig gøre at undertrykke følelser på den lange bane. På et tidspunkt kollapser den indre følelsesfæstning.
Personlig udvikling er også en ukurant styremekanisme, for det er et langt træk, og der er ingen målstreg. Imens jeg læser, lytter, skriver, sparrer og reflekterer, sker udviklingen i bitte små ryk, som opstår i takt med livet, og jeg må have den store lup frem for at få øje på den.
Eller lade andre spejle den:
For nylig trænede jeg med en medstuderende på min coachuddannelse. Jeg havde rollen som klient, og da coachen sagde “du virker som et menneske, der har god kontakt til dine følelser”, kiggede jeg mig over skulderen for at se, hvem hun talte til.
>> Fast forward fra kontrolleret og følelsesundertrykkende til reflekteret og følelsesbevidst.
Et nyt værdisæt
Nu har jeg blandet kortene for at blive bevidst om, hvilke nye værdier, der gemmer sig i min bunke. De skal op og ligge øverst, så de kan blive styrende for mine tanker og handlinger.
Jeg har lavet en proces, der er landet med 3 nye værdier. Og uden at det har været et bevidst kriterie, er de flyttet fra hovedet og ned i kroppen. Mine nye værdier er:
Nydelse og begejstring (to sider af samme sag)
Nærvær
Frihed
Jeg har været med til at definere flere virksomheders værdier og fået dem trykt på flotte plakater, der skal minde medarbejderne om, hvad de skal tænke og handle ud fra. Jeg har endnu til gode at opleve, at det er nok til at ændre noget.
Derfor har jeg lavet regler, der skal hjælpe med at udleve mine værdier. Der er simple regler, ting jeg gør i forvejen, eller som er nemme at implementere, så jeg får en følelse af succes og bevarer motivationen. Og der er udfordrende regler, som puffer mig ud af min comfort zone og skaber udvikling. For eksempel:
Jeg føler nydelse og begejstring, når jeg…
… drikker god rødvin (easy-peasy)
… danser med min mand i køkkenet til god musik efter opvasken (huge challenge, klart nemmere efter forrige regel)
Jeg føler nærvær, når jeg…
… starter dagen med yoga eller skriveterapi (okay-easy - har en rutine der fungerer)
… prioriterer min søvn (challenge pt. fordi Mad Men er tilbage på Viaplay)
… sørger for at have luft i kalenderen hver dag (kræver knivskarpe og bevidste fravalg)
Jeg føler frihed, når jeg…
… tager en kaffepause i min lænestol med udsigt til haven og plads til at tænke frit (relativt easy hvis jeg lykkes med luft i kalenderen)
… giver slip og overlader ansvaret til andre (næsten en større challenge end dansen)
… opdager, at Min Indre Kritiker fucker med mine tanker og lader være med at tro på den (livslang challenge)
Har jeg så skyllet 45 års værdigrundlag ud i toilettet?
Nej.
Mine gamle værdier er ikke kasseret. De ligger så dybt i mig, at de altid vil være bærende søjler i mit korthus, og jeg vil blive ved med at sparke røv med støtte fra mine gamle venner Ansvarlighed, Præstation, Perfektionisme og Forventninger.
Men der er ingen grund til bevidst at fremelske noget, der allerede sker automatisk.
Til gengæld er der ingen automatik i relationen til mine nye flammer Nydelse, Nærvær og Frihed. Vores forhold er sprødt, så det skal have tid, opmærksomhed og engagement for at blive varigt.
Og når hverdagen melder sig, og jeg opdager, at jeg er kommet til at ignorere dem, tilgiver jeg mig selv for det og finder tilbage på sporet.
