Hvad tænker folk om mig, når jeg gør, hvad jeg har lyst til?
Det spørgsmål, og adskillige varianter af det, har haft rætti meget at sige i mine valg og prioriteringer livet igennem.
Engang troede jeg, at jeg havde det bedst, når alle kunne li’ mig. Men jeg har indset, at hvis dét er mit fokus, så forsømmer jeg at fokusere på, hvordan jeg bedst kan li’ mig selv.
Frygten for, hvad andre tænker kan nogle gange fylde så meget, at den forhindrer mig i at leve et liv, der giver mening for mig.
Så jeg øver mig i at række tunge ad tankerne om, hvad Alle Mulige Andre mener om mig.
Det er pivsvært.
Men jeg kan mærke, at det giver mig den frihed, jeg skal bruge for at have det godt.
Det har hjulpet at vende spørgsmålet på hovedet:
Hvad tænker jeg egentlig selv, når jeg møder et menneske, der gør, hvad han eller hun har lyst til?
Ikke ret meget faktisk.
Ud over at beundre hende for at stå ved sig selv. Jeg føler mig tryg ved et andet menneske, når jeg kan mærke, at hun er bevidst om sine prioriteringer - også selvom jeg ikke er enig - for jeg ved, hvor jeg har hende.
Men i bund og grund går de fleste af os rundt med hovedet oppe mellem ballerne på os selv.
Jeg bruger ikke mange minutter på at bedømme andre menneskers valg og prioriteringer. Jeg er først og fremmest optaget af mig selv, og jeg tør oddse højt på, at det gælder for de fleste. Alligevel kan jeg bruge timer på at forestille mig, hvad der foregår i Alle Mulige Andre, når de bedømmer mig.
I Word-dokumentet, hvor jeg skriver mine blogindlæg, har jeg skrevet denne reminder i headeren:
Skriv ikke din historie for at imponere andre - skriv den for at udtrykke din kærlighed til dig selv.
Ordene giver mig et digitalt kram og minder mig om at stå ved mig selv og skrive det, der giver mening for mig.
Det er aldrig personligt
Når et nyhedsbrev fra Henriette Claydon lander i min indbakke med et diskret pling, henter jeg en kop kaffe, sætter mig tilrette og nyder et skud koffeinholdig selvindsigt.
Det var ved sådan en lejlighed, at endnu et perspektiv tog plads i min bevidsthed:
“Èn af de vigtigste læringer jeg har fået igennem årene er, at intet andre gør, handler om mig. Intet andre gør, handler om dig. Hvad andre siger og gør er en projektion af deres virkelighed, begrænsninger, holdninger, forventninger og drømme. Derfor skal du ikke tage noget af det personligt – for det er det ikke. ”
Okay.
Så når et andet menneske forholder sig til mine handlinger, har han et par briller på med glas, der er farvet af hans egne erfaringer og livsbetingelser.
Og hvis jeg lader mine valg styre af farven i glasset på hans briller, kommer jeg til at leve et liv, der er underfrankeret med autenticitet og ikke har porto nok til at nå frem til den dybere mening for mig.
Jeg har mine egne briller og nok at gøre med at holde fokus på mit eget klarsyn.
Det menneskelige spejl
Det er menneskeligt at spejle sig i andre.
Og jeg tror også, det er sundt, hvis jeg er bevidst om, hvem jeg spejler mig i. Engang var jeg tiltrukket af det, der ser pænt og rigtigt ud på overfladen:
Mennesker med lykkelige familier på dyre ferier, artige børn i uplettet tøj, store jobtitler, eksamenspræstationer og uderum der ligner side 17 i Ilvas sommerkatalog.
Nu spejler jeg mig i mennesker, der forsøger at leve et meningsfuldt liv.
Mennesker der er bevidste om deres inderste drømme og stræber efter at leve i overensstemmelse med dem.
Mennesker der er modige nok til at erkende deres egen sårbarhed og arbejde med den.
Mennesker der ikke går den lige vej, men tør stille sig ud på kanten, helt derud hvor de risikerer at falde ned i en dyb afgrund af frygt, fordi det kan vise sig at være vejen til deres meningsfulde liv.
Jeg spejler mig, blandt mange andre, i:
Henriette Claydon - Ekspert i Enneagrammet
- Gudsbenådet formidler, som bankede rust af låsen på min selvindsigt.
Sofia Manning - Coach, underviser og forfatter
- Inspirerer mig til at skabe det liv, jeg drømmer om.
Brené Brown - Forsker i skam, mod og sårbarhed
- Deler ud af sin egen sårbarhed, når hun formidler sin forskning.
Thomas Korsgaard - Forfatter
- Jeg sluger hans romaner, men tygger grundigt på det sproglige talent, ærligheden og sårbarheden.
Josefine Stork - Journalist
- Stiller sit privatliv til rådighed for missionen om at nedbryde tabuer.
Maren Uthaug - Forfatter og tegner
- Så hot til at formidle de uskønne sider af menneskelivet, at de bliver cool.
Katinka Bjerregaard - Musiker og forfatter
- Ordsmed og indbegrebet af et menneske, der ikke pakker sine erfaringer pænere ind, end de er oplevet.
Christina Sander - Journalist og influencer
- Taler højt og ærligt om kvinders udfordringer med moderskab, parforhold og pleasertrang.
Jeg tror også, at disse mennesker kender frygten for, hvad andre tænker.
Men de har noget på hjerte, som kommer fra et ærligt og autentisk sted - og modet til at forfølge det.
Og jeg forestiller mig, at deres frygt skrumper ind i takt med, at det, de forfølger, giver deres liv mening. Den tørrer langsomt ind, og måske falder den helt af til sidst, ligesom den del af af navlesnoren, som sidder tilbage, når der er klippet.
Det satser jeg i hvert fald på.
