Foredrag

Opgøret med Min indre kritiker

Et foredrag om at slippe kontrollen for at få fast grund under fødderne

Måske kender du den også? Den indre kritiker, der hvisker, at du burde være på en anden måde og ikke gør det godt nok. At du skal levere mere end alle andre og være den bedste medarbejder, chef, forælder, kæreste, ven.

I foredraget Opgøret med Min indre Kritiker tager jeg tilhørerne med på min udviklingsrejse, der startede med en erkendelse:

Der må være mere i livet end at præstere og leve op til forventninger. Jeg vil mærke livets nerve!

Jeg indså, at det kræver et opgør med rollerne som perfektionist, kontrolfreak, selvkritiker, pleaser og overdreven planlægger. Så jeg sprang ud på det dybe: solgte min virksomhed og mit nyrenoveret hus, gik på opdagelse i mig selv og mødte Min indre kritiker.

I foredraget deler jeg personlige indsigter i arbejdet med at give en opretstående langefinger til perfektionismen, slippe kontrollen, slå op med Burde og holde Min indre kritiker ud i strakt arm. Jeg trækker også på min erfaring som coach for mennesker, der drømmer om forandring i deres liv.

Teori og prakis går hånd i hånd i foredraget, hvor min personlige fortælling hviler på psykologiske principper og udviklingsmodeller.

Som tilhører inviteres du til refleksion over din egen indre kritiker. Du får konkrete redskaber til at udfordre den og til at opdage, at når du giver slip på trangen til at have alt under kontrol, kan du i stedet gribe muligheden for at lande solidt i dig selv.

Det er svært, for den indre kritiker har boet i os altid. Men det er livsvigtigt – og det kan forandre alt.

“Tusind tak, Trine, for et foredrag der både var underholdende og som gav stof til eftertanke.

Du formåede at få en flok kvinder til at være musestille mens du på ærlig og autentisk vis tog os med gennem dit personlige udviklingsarbejde.

Et udviklingsarbejde der bl.a. handler om at stå ved den man er, om ikke at være så kritisk over for sig selv, om at være god nok og om at man ikke behøver at have styr på eller kontrol over alting. Om at slå op med burde.

Du kommer helt ind til kernen og får dine tilhørere til at kigge indad og mærke efter på den gode måde. Vi gik berigede hjem den aften med et nytårsfortsæt om at slå op med burde.”

— Eva Drachmann Krag

Spørgsmål og booking

Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål eller vil booke mit foredrag. Du kan også ringe eller sende en sms på tlf. 42769747.