Ferie uden excelark. Næsten.
Jeg har nydt en dejlig sommer i ny stil. Uden den omfattende planlægning der kendetegner mit tidligere liv.
Dengang der var knyttet et excelark til det meste af det, jeg rørte ved, og vores ferier blev planlagt i en overskuelig cellestruktur med adresser, tidsangivelser og den slags, der sikrer de bedste oplevelser, og at intet går galt undervejs.
Jeg har meget godt at sige om planlægning.
Men jeg har besluttet, at der skal være mere frihed, nærvær og nydelse i mit liv, og det betyder blandt andet et opgør med excel-tyranniet, når vi er på ferie. Øvelsen går ud på at mærke hvad jeg har lyst til lige nu, tage oplevelserne som de kommer og være i nuet.
På bagkant af en fin sommerferie, er det tid til at evaluere.
Græsk ø-ferie med the boys og svigerdatter
Intentionen var nul planer og ingen nævneværdig forudgående research. Bare tage oplevelserne, som de kommer.
Flybilletterne var booket på forhånd selvfølgelig. Og parkering forhåndsreserveret i lufthavnen.
Klart, jeg havde også fundet en feriebolig til os. En lejlighed, som iflg. anmeldelser på Tripadvisor, Airbnb og booking.com har øens smukkeste udsigt. Okay, så googlede jeg lidt og fandt en direkte kontakt til udlejeren og bookede udenom platformene, det var billigere.
Min mand fik opgaven at leje en bil, som stod klar i lufthavnen. Den var påfaldende billig. Billedet var af en spritny Polo i specialudgave med 5 døre og hele svineriet i udstyr - or similar.
Ellers: No plans.
Lige bortset fra et miniature-excelark for at holde styr på budgettet.
Og et par ultrakorte mails til mulige dykkerinstruktører og bådudlejningsfirmaer med spørgsmål om priser og ledige datoer.
Og så en lille uskyldig note i telefonen med mulige aktiviteter og Tripadvisors bedst ratede restauranter. Bare en kort liste af muligheder, jeg kunne slette efterhånden, som turen skred frem.
Ellers nada.
To uger med helt åben kalender
Tilbage i Vestjylland havde vi 14 dage dedikeret til lige præcis, hvad vi havde lyst til, når vi fik lyst til det. Ingen planer. Overhovedet.
Bare en anden lillebitte note i min telefon med mulige aktiviteter i lokalområdet i tilfælde af henholdsvis sol og regn.
Mennesker vi kunne invitere på et glas vin. Hvis altså vi fik lyst.
Småprojekter vi kunne lave i haven, hvis det tilfældigvis skulle vise sig at matche det, vi følte for en af dagene.
Højt ratede vandreruter i en radius af 100 km hjemmefra.
Film vi kunne se i biografen, hvis det bare var os to. Film vi kunne se, hvis drengene ville med.
Arbejdsopgaver jeg kunne lave, hvis jeg pludselig mærkede lyst til det.
Den slags fuldstændig åbne muligheder. No pressure.
Voteringens time
Selvom jeg ikke kan tildele min selvudviklende planløse ferie-challenge et 12-tal, erklærer jeg den bestået. Tror endda jeg svinger mig op på et 7-tal. Succeskriterierne var at fortabe mig i øjeblikke og miste fornemmelsen for, hvilken ugedag det var. Begge dele indtraf mere end en gang.
Jeg havde også den glæde at opleve mine rejsefæller spørge efter en adresse eller noget andet praktisk, jeg plejer at have styr på, og svare med et nonchalant det-ved-jeg-da-virkelig-ikke-træk-på-skuldrene. At min tankevirksomhed så øjeblikkeligt og fuldautomatisk begyndte at søge efter svaret, er en udfordring, jeg må tage op på et senere modul.
Ind imellem planlægningstanker, der dukkede op uden invitation, og gentagne konsultationer i mit mulighedskatalog, lykkedes det at overgive mig til nuet. Og nuet kvitterede venligt med oplevelser, der har forvandlet en planløs ferie fra flad danskvand til sabelskåret champagne.
Jeg har:
læst fire romaner og er startet på Brené Browns “Glem hvad andre tænker”
nydt at drengene begge har været i det bedste sommerferiehumør, jeg kan huske (frihed, nærvær og nydelse går nok bedre til dem end knivskarp planlægning)
siddet på fortovscaféer og slået varmen ned med kolde drinks og betragtet folk og eksotiske omgivelser
fortabt mig i smukke udsigter
vandret i forbløffende natur
indrettet hyggelige uderum i haven og drukket god vin i dem
været i godt selskab
ikke arbejdet og holdt min indre kritikers formaninger, om at jeg burde, nogenlunde i skak
holdt 21 dages pause fra træningscentret og ved nu, at det er sammenligneligt med at tisse i bukserne
Den spritnye Polo i specialudgave med hele svineriet i ekstraudstyr - or similar - viste sig at være en hærget Fiat Punto fra før vores yngste blev født. Det tog et par dage for selvsamme yngste at vriste ansigtet ud af den skuffelse, der øjeblikkeligt lammede det, da vi blev præsenteret for køretøjet.
Puntoen fragtede heller ikke ubesværet 5 voksne med bagage op ad kryptiske hårnålesving til øens flotteste udsigt. Og da min mand lavede en bule i bagskærmen, viste det sig i øvrigt, at han havde fravalgt forsikring.
Men bortset fra Fiat-fadæsen, er der faktisk ikke gået en eneste ting galt på vores første (næsten) excelfri ferie.
Og den Fiat-anekdote får vi meget glæde af i årene fremover.