Opgøret med Min Indre Kritiker
Kender du det, at tankerne kværner konstant? I mit sind er der altid en indre dialog, vurdering eller planlægning i gang, og det er temmelig upraktisk, når tilstedeværelse i nuet står øverst på to do-listen.
Jeg har en god (mandlig) bekendt, som efter eget udsagn kan sidde og kigge ud i luften uden at tænke på noget som helst. Engang syntes jeg, det lød som spild af tid, der kunne bruges på noget nyttigt.
I dag er jeg dybt misundelig.
Det er netop, hvad der står på min ønskeseddel: Et sind i stilhed hvor visdom, indsigt og kreativitet opstår.
Mine tanker er ledet af en chef, som går under navnet Min Indre Kritiker. Sådan en har vi alle (Freud kaldte den overjeg’et eller superegoet), og den er dannet af forventninger, vi er blevet mødt med i barndommen og op gennem livet. Den indre kritiker er vores styresystem, som består af en række overbevisninger. De er ikke Sandheden, men vi kan leve et helt liv i troen på, at de er, hvis vi ikke bliver bevidste om dem.
Vi mennesker er flokdyr. Og den indre kritiker arbejder med det psykologiske formål at styre uden om konsekvenser, der kan udelukke os fra fællesskabet. I nogle tilfælde fungerer den indre kritiker som en udmærket støtte, men ofte begrænser den os i at udleve vores potentiale.
Min Indre Kritiker fortæller mig:
Under 110 % er ikke godt nok.
Du skal være sikker på, du har gjort det, der er forventet, og lidt mere.
Det kunne du godt have gjort bedre.
De gennemskuer snart, at du ikke er så dygtig, som de tror.
Det er dig, der har styr på tingene.
Du skal have kontrol over situationen.
Du skal være forberedt på alt, hvad der kan ske.
Det er dit ansvar.
Du skal have en plan.
Tvivl er tegn på svaghed.
Du må ikke vise sårbarhed, hvis du vil tages alvorligt.
Selvom det tydeligvis er umenneskelige forventninger at have til sig selv, må jeg anerkende Min Indre Kritiker for at have været allerhelvedes produktiv. Jeg kan takke den for tusindvis af flueben på en kilometerlang liste af ting, jeg skulle nå og opnå.
Men den forhindrer mig i at leve det liv, jeg gerne vil. Faktisk spænder Min Indre Kritiker ben for, at jeg overhovedet kan blive bevidst om, hvilket liv, jeg gerne vil leve, for den er hyperfokuseret på at fortælle mig, hvad jeg burde gøre:
Jeg burde sætte mig et mål
Folk omkring mig forventer, at jeg kommer op i gear igen
Den anerkendelse, jeg har opnået via mine præstationer, blegner, jo længere tid der går uden nye præstationer
Jeg burde bidrage mere til husholdningsbudgettet
Min værdi som menneske devaluerer
Jeg burde komme ud af skrædderstillingen og i gang med noget nyttigt (i det spørgsmål har Min Indre Kritiker teamet op med vores statsminister, så af hensyn til mit mentale velvære, forsøger jeg at holde dem begge ud i strakt arm)
Jeg minder lige mig selv om, at jeg har slået op med Burde, og at jeg har den dybeste respekt for mennesker, der mærker efter og følger deres drømme. Men jeg har også en insisterende indre kritiker, der ikke synes at mene, det gælder mig.
Men selvfølgelig gælder det mig, og jeg kan mærke, at det gør mig godt at sidde i skrædderstilling, og det gør mine nærmeste godt. Der findes så meget visdom fra halsen og ned, når jeg tager mig tid til at slippe tankerne og mærke efter.
“Livet begynder faktisk ved 40. Indtil da laver du blot research. ”
Hvis jeg tager Jungs udsagn for gode varer, må jeg konkludere ud fra min research, at jeg har brug for et nyt styresystem.
Så jeg øver mig i at dæmpe sindets knever med unyttige aktiviteter: Yoga, meditation, ud i naturen, dybe vejrtrækninger, skriveøvelser, se de første 9 sæsoner af Badehotellet på 4 uger.
Min Indre Kritiker afvæbner jeg ved bevidst at omprogrammere gamle overbevisninger til nye.
Mit nye styresystem er kodet til at overbevise mig om:
97 % er lige tilpas.
Jeg behøver ikke at forudse alle mulige problemer.
Jeg kan stole på mig selv og mine egne vurderinger.
Jeg skaber et liv, som jeg elsker at stå op til.
Jeg har præsteret nok og taget ansvar nok.
Min opgave er at behandle mig selv med nænsomhed.
Jeg er okay med alt hvad jeg rummer.
Jeg er her nu.
Alt er godt.
Hvis du er vant til at arbejde med systemer, ved du, at et helt nyt styresystem uden børnesygdomme hører til sjældenhederne. Det gælder også mine nye overbevisninger.
Så jeg væbner mig med tålmodighed, og selvom det gamle hukommelseskort stadig er indstillet som default, stoler jeg på, at det nye vil slå igennem på et tidspunkt.
Det siges, at det kan tage lige så lang tid at bryde et livsmønster, som det tager at skabe det.
Jeg bliver en totalt afbalanceret 90-årig.
